Sjov i sommervandet: Vandaktiviteter i Hobro omegn

Profilbillede
dato

Synes du også, at den danske sommer er smukkest med udsigt til vandet? Om du er til badning eller en gåtur med havudsigt, så læs med her. Vi har samlet tre gode bud på sommeraktiviteter langs vandet i din kommune. 

Mariager: En flydende legeplads

Elsker du at tumle rundt i vandet, når solen brager ned? Så skal du besøge Vandparken i Mariager. Parken er udstyret med både vandrutsjebane, trampoliner og tunneller, som ligger og flyder ved sandstranden på Mariager Fjord.

Vandparken er både for store og små vandhunde. Der er gratis entré, og du kan læse mere her.

Hobro: Panoramaruten langs fjorden 

Er du ikke familiens vandhund, og foretrækker du at blive på land? Du kan stadig nyde Mariager Fjord med en gåtur langs vandet. Vandreturen mellem Bramslev Bakker og Hobro tager dig helt tæt på vandet. Her kommer du på en tur igennem det smukke nordjyske landskab.

Turen tager ca. 3 timer og er 10km lang. Om sommeren kan du sejle den ene vej, og gå tilbage den anden vej. Læs mere om turen her.

Hadsund: Maritim hygge i lystbådehavnen 

Hvis du er mere til havn en strand, så er det oplagt at besøge lystbådehavnen i Hadsund. Her kan du se på både, mens du går en tur langs kajen. Havnen ligger desuden kun 800m fra centrum, hvor du kan købe en is eller en frokost, som du kan nyde i de grønne områder ved havnen.

Havnen er omkranset af Thygeslund Skov, som også byder på fine sommeroplevelser, når du har suget til dig af maritim idyl. Her kan du læse mere om havneområderne.  

Kilde: Redaktionen