BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en vigtig del af vores kollegagruppe, hvor høj faglighed, kollegialfællesskab og stor respekt for vores kerneopgave er en naturlig del af hverdagen? Kan du sige ja-tak til faglig og personlig udvikling? -Og ønsker du at krydre din arbejdsdag med en god portion humor og positiv energi, så kunne vi i Hobro Nord Hjemmepleje være det rigtige match for din kommende arbejdsplads.
Vi søger 1 social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat på 30-37 t/ugl med overvejende dagvagt, samt weekendvagt hver 2. eller 3. weekend efter behov. I denne stilling vil man primært være tilknyttet gruppen Hobro Nord.
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads med stor fokus på arbejdsmiljø.
- Kollegaer og ledelse, der ser en styrke i hinandens forskelligheder.
- Et spændende og udfordrende arbejde med alsidige opgaver.
- Et godt samarbejde med planlæggeren, og medindflydelse på kørelisterne.
- Fagligt dygtige og engagerede kollegaer.
- Et job, hvor din faglighed bliver udfordret, men aldrig mere end du kan være med til.
Vi lægger vægt på, at du:
- Kan arbejde selvstændigt og skabe overblik.
- Kan tage initiativ, reflektere og være aktiv i faglig sparring.
- Vægter humor og ærlighed højt.
- Kan navigere i en hverdag præget af mange spændende og forskelligartede udfordringer.
- Har kendskab til og er fortrolig med IT eller mod på at lære det.
- Vil bidrage til elevers læring.
Vi ser en stor vigtighed i, at du får en god introduktionsperiode med udgangspunkt i dine personlige og faglige kompetencer. At du får en start, hvor du føler dig tryg i de opgaver, du skal udføre. Der vil altid være en kollega tilknyttet netop dig i den første periode, som du altid kan søge sparring hos!
Hvis du kan se dig selv som vores nye kollega, er det måske lige dig, som vi mangler!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Majbrit Bugge Pedersen på telefon 41658372 eller mail majbp@mariagerfjord.dk.
Ansøgningsfrist: 13. juni 2023 kl. 12.00.
Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. september 2023. Der forventes afholdt samtaler løbende indtil 15. juni 2023.
Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Brogade 3, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/social-og-sundhedsassistent-til-hobro-nord-hjemmepleje/s811du/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833911