BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores gode kollega har søgt nye udfordringer, søger Hobro Syd Hjemmepleje en social- og sundhedshjælper til aftenvagt pr. 1. november 2024 eller snarest derefter. Stillingen er på 30 timer pr. uge.
Vi tilbyder en hjemmeplejegruppe, hvor:
- Der er en uformel tone og højt til loftet, hvor humor, åbenhed, faglighed og tværfagligt samarbejde vægtes højt.
- Der er plads til forskelligheder.
- Vi skaber rum for både faglig og personlig udvikling, både individuelt og i gruppen.
- Kreativitet og mod er en del af vores kultur.
- Vi har mange elever og forventer, at du ønsker at bidrage til et godt læringsmiljø.
- Du vil være en del af et engageret team bestående af social- og sundhedshjælpere, ufaglærte og social- og sundhedsassistenter.
- Vi arbejder aktivt med trivsel og tilbyder coaching på arbejdspladsen.
Arbejdstiden består af hver anden weekend i aftenvagt, primært efter vagtplan 5:2.
Du forventes at:
- Være uddannet social- og sundhedshjælper eller være på vej mod at færdiggøre uddannelsen.
- Have mod på at sikre et relevant informationsniveau og villighed til at lære fra dig.
- Vægte sparring i dagligdagen og bidrage til løsningen af faglige problemstillinger.
- Arbejde struktureret.
- Være nysgerrig på vores daglige arbejde.
- Vægte trivsel højt og bidrage hertil.
- Være fleksibel overfor borgere, kollegaer og daglige opgaver.
- Være åbne og rummelige.
Ansøgningsfrist: Senest d. 16. september kl. 12.00.
Ansættelsessamtale: forventes afholdt d. 19. september.
Vi behandler løbende ansøgninger og ser frem til at høre fra dig.
Det vil være nødvendigt at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Michelle Baastrup på tlf. 20 34 63 72.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Brogade 3, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099293