Stor opbakning til naturnationalparker

Profilbillede
dato

Selv om der har været kritik og debat, viser en ny måling fra Epinion, at der er stor folkelig opbakning til at etablere 15 nye naturnationalparker og udlægge 75.000 hektar urørt skov. Det er en måling, som vækker stor glæde hos Danmarks Naturfredningsforening.

De borgerlige partier, Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har beskyldt de nye naturnationalparker for at være ødelæggende for friluftslivet, mishandle dyr og for at nedlægge gode produktionsskove. Trods debatten og kritikken har det vist sig at borgerne i Nordjylland bakker op om de nye tiltag, der har til formål at øge biodiversiteten og give de truede arter bedre muligheder. Hele 54% støtter initiativerne i meget eller i høj grad og 19% i nogen grad.

Allerede nu er fem naturnationalparker udpeget, og Folketinget vil udpege de sidste ti ud fra en liste på 23. Samlet set vil naturnationalparkerne fylde mindre end én procent.

Hvad er en naturnationalpark?
En naturnationalpark er store indhegnede naturområder uden skov- og landbrugsproduktion, hvor der vil gå store fritgående græssende dyr som f.eks. vildheste, elge og kvæg. Dyrene skal være med til at danne grundlaget for en vildere natur, som kan være levested for flere dyr og planter.

Som udgangspunkt vil det blive muligt for mennesker at benytte sig af områderne, forudsat at de tager hensyn til dyrene og naturen.

Kilde: Fjordavisen

Seneste på facebook