BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Indkøber med solid teknisk indsigt fra produktion eller maskinfabrik
Hos Pajo-Bolte A/S oplever vi en stigende efterspørgsel på speciallavede emner. Vi ønsker derfor at udvide vores indkøbsafdeling med en medarbejder med solid teknisk indsigt og erfaring, som vil kunne varetage denne type opgaver. Vores nye Indkøber vil skulle varetage processen fra A til Z - fra kunden afleverer en tegning, til det færdige produkt er produceret og leveret til kunden. De speciallavede emner udvikles og produceres i samarbejde med eksterne leverandører.
Vi søger derfor dig, der har erfaring fra produktion eller maskinfabrik, og som ved hvordan man læser og forstår en tegning. Det kan være, at du allerede sidder i en lignende stilling som teknisk indkøber, eller du kan være uddannet indenfor produktion, som produktionsteknolog el.lign., og har lyst til at udvikle dig indenfor indkøb.
Hos Pajo-Bolte A/S vil du få base i Hobro, og i hverdagen vil du arbejde tæt sammen med Indkøbschefen og være dennes højre hånd. Sammen med de øvrige 4 indkøbere i afdelingen har du bl.a. ansvaret for den daglige kontakt og opfølgning til vores danske og udenlandske leverandører. Indkøbsafdelingen har ligeledes et tæt samarbejde med virksomhedens salgsafdeling og lagerfunktion.
Vi tilbyder:
- Et velfungerende team af særdeles rutinerede og engagerede kolleger
- Gode ansættelsesforhold med tillid og frihed under ansvar
- En flad organisation – korte og hurtige beslutningsprocesser
- En velkonsolideret og succesfuld virksomhed i vækst med stærke interne og eksterne værdier
- En virksomhed, hvor kulturen er, at kunden altid er i centrum
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Varetage opgaver relateret til speciallavede emner
- Indgåelse af aftaler med leverandører
- Opfølgning på leverandører ift. kvalitet, produktion og levering
- Løbende optimering af leverandørsamarbejde (kostpriser, kommercielle vilkår, leverandørstrukturer, etc.)
- Håndtering af reklamationer
- Vedligeholdelse og optimering af stamdata
- Deltagelse i udviklingsprojekter inden for produkter og logistik samt andre ad hoc-opgaver i indkøbsafdelingen
Dine kvalifikationer:
- Relevant teknisk/produktionsteknisk uddannelse eller tilsvarende erfaring
- Gerne erfaring som teknisk indkøber
- Dansk og engelsk (både skrift og tale)
- Behersker Office - herunder også Excel - på brugerniveau
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner og lyst til at samarbejde både internt i teamet og eksternt med leverandører
- Arbejder struktureret og er god til selvstændigt at planlægge og prioritere din tid
- Kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine arbejdsopgaver
- Personlig gennemslagskraft, initiativrig og tillidsskabende
Tiltrædelse: snarest mulig
RK Match arbejder ikke med ansøgningsfrist – vi bestræber os på at udføre rekrutteringen hurtigst muligt.
Interesseret?
Ønsker du at høre mere om denne spændende karrieremulighed?
Kontakt CEO Rasmus Kjeldgaard på telefon 4182 8620 eller på e-mail rk@rkmatch.dk
Bemærk venligst stillingen skal søges via link ”søg stillingen” hvor du kan uploade CV samt ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig. Du kan læse mere om Pajo-Bolte A/S på deres Website samt LinkedIn
Om Pajo-Bolte A/S
Siden opstarten i 1993 har Pajo-Bolte A/S været i en konstant udvikling, og er i dag en veletableret virksomhed med 48 ansatte. PAJO-BOLTE er certificeret efter DS/EN ISO 9001:2015. På vores centrallager i Hobro, lagerfører vi mere end 25000 forskellige artikler, og vi er stolte af at en lang række danske virksomheder har valgt Pajo-Bolte A/S, som deres foretrukne samarbejdspartner indenfor befæstelse. Siden marts 2022 har Pajo-Bolte A/S været en del af den svenske koncern Bufab Group. Bufab omsætter for ca. 8 milliarder SEK (2022) gennem 30 datterselskaber i 23 lande. Hovedkontoret ligger i Värnamo, Sverige. Vi har mere end 900 ansatte som er dedikeret til indkøb, kvalitet, logistik, teknologi, salg og produktion.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
PAJO BOLTE A/S, Lupinvej 1, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.rkmatch.dk/ledige-stillinger/?hr=show-job/141168&linkref=94640&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5804602