BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Teknisk serviceleder til Rosendalskolen
Rosendalskolen i Hobro søger pr. 1. august 2024 en engageret, dygtig og serviceminded teknisk serviceleder. Du har hænderne skruet rigtigt på, og du ser værdien i at være en del af en arbejdsplads, hvor det er eleverne som er i centrum.
Om stillingen
Som leder af vores teknisk-service område på skolen får du det daglige ansvar den daglige drift og vedligehold af skolens bygninger og udearealer – herunder skolens IT-infrastruktur. Du får ansvaret for et serviceteam, som ud over dig består af to tekniske servicemedarbejdere, en kantinemedarbejder/ernæringsassistent samt to husassistenter i mindre fleksjob. Du refererer direkte til skolelederen, men vil have et tæt samarbejde med hele skolens ledelsesteam og det administrative team. Du vil ligeledes have et tæt samarbejde med den kommunale rengøringsenhed og de tilknyttede rengøringsassistenter. De overordnede opgaver for skolens tekniske serviceteam består af følgende:
- Bygningsvedligehold (småreparationer, malerarbejde o. lign.)
- Vedligehold af udearealer og legeområder – herunder snerydning og saltning i vinterhalvåret.
- IT-infrastruktur (hardware og software)
- Tilsyn og styring af driftssystemer (el, vand, varme, ABA, alarm og låsesystemer).
- Energioptimering
- Tæt samarbejde med det kommunale ejendomscenter og den kommunale rengøringsenhed.
- Indkøb af inventar og indhentning af tilbud fra eksterne leverandører og håndværkere.
- Varemodtagelse.
- Lokalebooking fra eksterne samarbejdspartnere.
- Klargøring til mødeaktiviteter og særlige arrangementer.
- En masse praktiske ad hoc opgaver i tilknytning til kerneopgaven på skolen.
Om dig
Hverdagen på en stor skole er omskiftelig og opgaveporteføljen har stor variation og mange snitflader. Derfor er den gode relation et bærende element for den gode opgaveløsning. Vi ser nedenstående som vigtige kompetencer og egenskaber:
- Du har en relevant håndværksmæssig baggrund og uddannelse.
- Du har flair for IT.
- Du kan skabe overblik over opgaverne og arbejde selvstændigt, og samtidig kan du strukturere og koordinere arbejdet for dit team.
- Du har øje for at skabe et godt arbejdsmiljø i dit team, og du ser tillid, ordentlighed og fællesskab som bærende værdier til at opnå dette.
- Du er udviklingsorienteret og åben for at tænke i nye og fleksible løsninger.
- Du har let ved at indgå i relationer til børn og kolleger.
- Du har en uformel omgangstone og en smittende god energi.
Om skolen
Rosendalskolen ligger i den nordlige del af Hobro - kun 5 min. fra motorvejen samt gode togforbindelser. Vi er en 3-4 sporet skole med ca. 725 skønne elever. Derudover rummer skolen en specialafdeling med ca. 50 elever og en stor SFO. Samlet er vi omkring 110 faste medarbejdere på skolen. Skolens ledelse består af skoleder og fire afdelingsledere. Vi arbejder ud fra fire overordnede værdier:
- Faglig udvikling
- Personlig udvikling
- Fællesskab
- Samarbejde
Værdierne er, sammen med et fælles børne- og inklusionssyn som har sit udgangspunkt i en systemisk grundforståelse, det bærende element i Rosendalskolens pædagogiske arbejde. Vi ønsker en skole præget af respekt, hvor dialog og forventningsafstemning er vigtige værktøjer. Vi forventer engagerede forældre og medarbejdere, som alle er tydelige rollemodeller i børnenes hverdag.
Almenskolen og vores specialpædagogiske afdeling er samlet i én organisation med fælles ledelse. Skolens personale arbejder tæt sammen i team med Professionelle Læringsfællesskaber som et bærende element. Den nye overskrift i det Professionelle Læringsfællesskab er Den mangfoldige Folkeskole, som alle skoler i Mariagerfjord er en del af.
I Mariagerfjord Kommune har Dagtilbud, Skole og PPR en fælles overordnet kerneopgave. Alle børn skal have mulighed for at lære, trives og udvikle sig i relevante læringsmiljøer og børnefællesskaber. Det er det opgavefællesskab du træder ind i og forventes at bidrage aktivt til. Vores fælles afsæt er, at vi ser opgaven før strukturen.
Dagligdagen på skolen er præget af et koncentreret fokus omkring kerneopgaven samt en uformel og afslappet omgangstone. Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Der er tal om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes referencer samt straffe- og børneattest ved ansættelse i Mariagerfjord Kommune. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du ligeledes have MitID.
I Mariagerfjord Kommune er der indført røgfri arbejdstid for alle ansatte.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist fredag d. 17. maj kl. 08.00. Ansøgning, CV og øvrige relevante bilag sendes via linket i opslaget. Ved interesse eller aftale om besøg kontaktes skoleleder Esben Holck Vammen (29 23 78 28)
Samtaler afholdes tirsdag d. 21. maj fra kl. 15.00.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være i xxx, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Læs mere om stillingen og om organisationen i job og personprofilen.
Kontakt (formand for indstillingsudvalget) på telefon xxxx, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. xxxx.
Der er ansøgningsfrist til stillingen xxxx.
Vi forventer at holde første samtale xxxx og anden samtale xxxx.
Inviterer vi dig til samtale, vil du skulle løse en konkret opgave og kommer du videre til anden samtale, skal du endvidere gennemføre en personprofiltest. Du vil få en tilbagemelding på personprofiltesten ved fremmøde 24.juni.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Døstrupvej 33, Hørby, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036068