BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer, har vi en ledig stilling som jobkonsulent til besættelse snarest muligt.
Som jobkonsulent er din primære opgave, at skabe job- og praktikåbninger i et tæt teamsamarbejde med vores beskæftigelses- og uddannelseskonsulenter og sørge for opfølgning, afklaring, progression og dokumentation i borgernes forløb på virksomhederne.
I Ungecenteret, hvor vi varetager indsatsen for ledige unge under 30 år indenfor alle målgrupper, er vi optaget af at udvikle den virksomhedsrettede og tværfaglige indsats med henblik på at få endnu flere unge i beskæftigelse eller uddannelse.
Vi arbejder med den virksomhedsrettede vinkel ud fra viden om, at man bliver klar til arbejdsmarkedet på arbejdsmarkedet. Det betyder, at borgerens jobmål samt udvikling af arbejdsevnen bedst nås og sker, når borgeren løser relevante arbejdsopgaver på en ordinær arbejdsplads og er en del af et kollegialt fællesskab.
Vores tilgang bygger på troen på, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet.
Din profil:
Vi søger en kollega, der kan nikke ja til en eller flere af nedenstående punkter:
- Har erfaring som virksomheds- eller jobkonsulent og det opsøgende arbejde.
- Har et stort kendskab til arbejdsmarkedet og det lokale erhvervsliv i Mariagerfjord.
- Er god til at opnå kontakt med borgerne og virksomheder og kan arbejde målrettet og resultatorienteret.
- Har erfaring med og lyst til at arbejde med borgere, der har udfordringer udover ledighed.
- Er god til at arbejde selvstændigt, struktureret og målorienteret.
- Er skriftlig stærk og har erfaring og flair for udarbejdelse af dokumentation, arbejdsevnebeskrivelser o.lign.
Vi tilbyder dig en spændende arbejdsdag, hvor du blandt andet får:
- En professionel arbejdsplads hvor den virksomhedsrettede indsats er gennemgående i alt, hvad vi laver.
- Et grundig introduktion til arbejdspladsen og opgaven.
- Et udfordrende arbejdsrum med handlefrihed og dygtige kolleger.
- En mulighed for at være med til at udvikle vores strategi og få den til at leve i praksis.
- Opkvalificering via et stort kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejderne i Arbejdsmarked og uddannelse, der løber hen over efterår og vinter 2023/24
Du bliver en del af et stærkt team
Du bliver en del af et fagligt og socialt velfungerende team på ca. 20 medarbejdere, der deler lokaler og samarbejder tæt med Uddannelsesvejlederne i Mariagerfjord. Vi tilbyder dig en spændende og varieret arbejdsdag, hvor vi sætter pris på humor og en uformel omgangstone – og kage hver torsdag.
Vi ønsker derfor, at du også kommer med et godt humør og vil bidrage positivt til trivsel og det gode samarbejde. Det er den måde, vi sammen løser opgaverne og er fleksible i en omskiftelig, og til tider turbulent hverdag.
Værdiskabende samarbejde
I Ungecentret inviterer vi borgerne ind i et værdiskabende samarbejde. Vi anerkender borgernes individuelle behov og tager udgangspunkt i deres ressourcer og positive egenskaber. Vi opstiller mål og dokumenterer effekterne, så alle til enhver tid kender forventningerne til kerneopgaverne.
Løn- og ansættelsesforhold
Dit arbejdssted er på Ungecenter Mariagerfjord i Hobro, men du vil være meget ude af huset på virksomhedsbesøg, så det er nødvendigt, at du har kørekort.
Der er tale om en fast stilling på 37 t/u som ønskes besat 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Centerleder Martin Bengtson 40 13 23 67 – På grund af ferie først muligt fra den 31. juli 2023.
Send din ansøgning, cv og andre relevante bilag senest den 13. august 2023
Samtaler forventes afholdt den 17. august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Kirketoften, 7, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/ungecenter-mariagerfjord-soger-en-engageret-og-professionel-jobkonsulent/kq34m5/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874657