Valsgård Skole søger lærer til støttestilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Valsgård Skole søger en uddannet lærer til støtte for én af vores dejlige elever. 

Vi søger en dedikeret og kvalificeret lærer til en spændende stilling som støttelærer til en elev, der modtager specialpædagogisk bistand på vores skole. Vi lægger vægt på kompetencer inden for støtte til elever med sproglige vanskeligheder, samt evnen til at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med det eksisterende team omkring eleven.

Stillingen er på 16 timer ugentligt. Der holdes fri på de arbejdsdage, der ikke er skoledage og der afvikles ferie i uge 42, 7 samt i sommerferien. 

Ansøger skal være indstillet på, at der med stor sandsynlighed bliver mulighed for at få flere timer i løbet af foråret, da der kan blive tale om endnu en elev, som har støttebehov.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet lærer med solid erfaring inden for specialundervisning eller har erfaring med støttefunktioner.
  • Målrettet kan støtte en elev med sproglige vanskeligheder og dokumentere dit arbejde skriftligt.
  • Kan arbejde selvstændigt, samt indgå aktivt i samarbejde med teamet omkring eleven og i samarbejdet med forældre.
  • Kan udvikle og tilpasse undervisningsmateriale i overensstemmelse med elevens behov.
  • Implementer pædagogiske tiltag og metoder for at styrke elevens faglige og sociale udvikling.
  • Er mødestabil.

 

Om Valsgård Skole

På Valsgård Skole arbejder vi tæt sammen og har fokus på udviklingen af professionelle læringsfællesskaber med rum til didaktiske og pædagogiske refleksioner med kollegaer. Vi forventer derfor, at du kan se dig selv som en aktiv og engageret kollega i sådanne sammenhænge. Endvidere forventer vi, at du er anerkendende og inkluderende, og du brænder for at udvikle og skabe de bedste rammer for trivsel og læring.

Valsgård Skole ligger nord for Hobro. Skolen ligger i skønne omgivelser tæt på Mariager Fjord og har gode faciliteter med dejlige udenomsarealer og haller ved siden af skolen.

På Valsgård Skole er visionen, at vi skal være et spændende, inspirerende og trygt sted at være - både for børn og voksne. Vi har en skole og SFO med en tryg og rolig atmosfære og et godt og positivt fællesskab. Stedet er præget af en god omgangstone med respekt for hinanden både blandt og imellem børn og voksne. 

Valsgård Skole er et rummeligt sted at være med plads til forskellighed. Børnene lærer at være gode kammerater. Trivsel bliver vægtet højt, og målinger viser, at børnenes trivsel ligger på et højt niveau. 

Skolen har lige nu ca. 270 glade børn fra 0. - 6. årgang med to spor på hver årgang.

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse i Mariagerfjord Kommune. Endvidere indhentes der referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er mandag d. 8. januar 2024 kl. 10.00
Der afholdes ansættelsessamtaler fredag d. 12. januar 2024 med ansættelse snarest muligt.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Bente Nørskov på telefon 25572861 eller viceskoleleder Simon Møller på telefon 22369602

 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(16-16 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Skolekrogen 2A, Valsgård, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5961654

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet