Vejledning i Maxi Zoo i Hobro: Giv dit kæledyr en uforglemmelig sommer

Pressefoto: Maxi Zoo
dato

Er du på udkig efter nye idéer til aktiviteter med familiens firbenede ven? Eller vil du vide, hvordan du giver dit kæledyr de bedste betingelser i sommervarmen? Så tag forbi Maxi Zoo Hobro i weekenden den 12. til 14. juli, hvor butikkens dygtige personale står klar til at give byens dyreejere kompetent vejledning omkring netop det.

Sommeren er over os, og tiden er derfor oplagt til leg udenfor. Og det er netop aktiviteter og leg, som Maxi Zoo i Hobro sætter fokus på i weekenden den 12. – 14. juli.

Hvad enten du er den heldige ejer af en sød vovse, der elsker lange gåture i skoven eller parken med plads til kaste- og udfordringsaktiviteter, en spinnende missekat, som er vild med bolde eller noget, der kan kradses i – eller en kælende gnaver, der godt kan lide en løbetur, så er der masser af idéer og god inspiration at hente i butikken.

Personalet vil som altid stå klar til at hive en masse gode råd op af hatten, så du kan finde frem til den perfekte aktivitet for netop din bedste ven.

Giv dit kæledyr de bedste betingelser i varmen
Det vil i denne weekend også være muligt at få en god snak med personalet om, hvordan man som kæledyrsejer bedst sikrer sig, at ens kæreste eje får nok væske – og ikke mindst bliver kølet godt ned i sommervarmen, så den ikke dehydrerer eller får solstik.

Der vil også være fokus på en masse gode produkter, som gør sommervarmen endnu sjovere for hundene – og som er essentielle at have ved hånden de dage, hvor solen står højt på himlen. Så kom ned i Maxi Zoo og giv familiens kæledægge en uforglemmelig sommer.

Kom ned i Maxi Zoo Hobro fra den 12. til 14. juli, hvor der vil være masser af inspiration og rådgivning at hente, når det kommer til at give familiens bedste ven de bedste betingelser i sommerperioden.

Kilde: Maxi Zoo
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.