BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at levere en fremragende service til borgere i Mariagerfjord Kommune? Kan du agere i krydsfeltet mellem forståelse for borgerens situation og samtidig sikre overholdelse af lovgivning? Og motiveres du af at dykke ned i lovstof og formidle det på en let og forståelig måde? Så er det dig, Mariagerfjord Kommune står og mangler.
Vi søger lige nu to ydelsessagsbehandlere til udbetaling af sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaring samt et barselsvikariat til udbetaling af flekslønstilskud og ledighedsydelse
Hvad kan du se frem som del af Ydelsesservice?
Du bliver en del af en afdeling på 19 medarbejdere og en leder i Ydelsesservice. Vi prioriterer samarbejde på tværs af afdelinger højt, så du får en stor berøringsflade med mange kolleger og stor borgerkontakt.
Vi er en arbejdsplads med godt humør, en hyggelig omgangstone, hjælpsomhed og en stor ansvarsfølelse for opgaverne.
Vi tilbyder:
- Gode faglige og opgavemæssige rammer, samt dygtige og fagligt kompetente kollegaer
- Grundig introduktion og oplæring til dine opgaver, samt generel onboarding til din nye arbejdsplads
- Et udviklingsorienteret miljø med løbende fokus på faglig opkvalificering
- Nærværende ledelse med fokus på kerneopgaven og en tydelig retning, så vi når målene på området - kvartalsvise 1-1 samtaler, medarbejderinddragelse samt høj grad af tillid og informationsniveau.
Faglige kvalifikationer
I udvælgelsen af den rette kandidat lægger vi vægt på følgende faglige kvalifikationer:
- Du har erfaring fra lignende stilling
- Du har en uddannelse inden for offentlig administration eller tilsvarende
- Du kan dykke ned i lovstof og skabe en forståelse, samt agerer professionelt i rollen som myndighedsperson
- Du er vant til og har flair for at arbejde i forskellige it-systemer
- Du har gode engelskkundskaber og kan føre samtaler på engelsk
Hvem er du?
Vi forventer, at du som person:
- kan betjene borgere på en imødekommende og professionel måde både over telefonen samt i vores Jobbutik
- er ansvarlig, både i forhold til egne opgaver og i tværgående sammenhænge
- er fleksibel i forhold til en svingende opgavemængde, som varierer på måneds- og års basis
- arbejder målrettet og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Hvad kan du se frem til som del af fagenheden?
Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse har godkendt en strategi for, hvordan fagenheden skal arbejde med investering og styring af området de kommende år. Strategien er ambitiøs! Vi skal være dygtigere til at skabe fremtidens kvalificerede arbejdskraft, samt skabe værdi for den enkelte borger og virksomhed. Vi tror på, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet.
Strategien udfoldes hos os i en tillidsbasseret organisation, der arbejder med høj grad af inddragelse. Samtidig holder vi altid fokus på kerneopgaven og sikrer en tydelig retning, så vi når målene på området. Læs mere om vores strategi på mariagerfjord.dk.
Det er vigtigt for os, at du brænder for den opgave, vi som kollegaer skal løse for borgerne, samt deler vores ambition og tro på, at alle borgere kan lykkes på arbejdsmarkedet. Afdelingen er i løbende udvikling gennem en inddragende, tillidsbaseret og lærende tilgang og i 2023 får vi et fælles kompetence løft i det samlede jobcenter.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning, CV og relevante bilag til os senest den 13. august 2023.
Vi forventer, at holde første samtale den 17. august 2023 og anden samtale den 21. august 2023.
Kandidater forventes indkaldt til første samtale den 15. august 2023.
Løn og ansættelsesforhold
Dit primære arbejdssted bliver i Fagenheden Arbejdsmarked, Uddannelse og Familie, Korsgade 2 i Hobro, men det forventes, at du kan deltage i møder og aktiviteter andre steder, både i og uden for Mariagerfjord Kommune. Det er derfor et krav, at du har kørekort.
Der er tale om to faste stillinger samt et barselsvikariat på 37 timer, som ønskes besat senest den 1. oktober 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Tina Quist på 25444082.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Korsgade 2, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/ydelsessagsbehandlere-til-mariagerfjord-kommunes-ydelsesservice/hqqc4v/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881304