Skrevet af: FyrkatQ
Der er tradition for at deltage i indendørs fodbold om vinteren i FyrkatQ. FyrkatQ er et samarbejde om kvindefodbold i Mariagerfjord Kommune mellem klubberne IF Jarl Arden, Mariager IK, Valsgaard IF og Hobro IK.
Hele 3 hold havde kvalificeret sig til de Jyske Mesterskaber i bedste JBU-række, efter at have deltaget i regionsfinalerne i Region 1. U18-pigerne vandt deres regionsfinale, og skulle deltage i de Jyske Mesterskaber i Skalshallen.
Pigerne lagde stærkt ud, og vandt de første 3 kampe ud af 4. Således var de i sikker stil på vej mod semifinalerne. Desværre tabte holdet de 2 sidste kampe knebent. Det betød, at nr. 3, 4 og 5 alle sluttede på 9 point. Det var således indbyrdes kampe og målforskel, der blev afgørende og her blev pigerne sorteper.
Her var pigerne så kun et sølle mål fra at være mellem de 4 bedste og en semifinale. Holdet måtte således nøjes med en flot 5. plads. Godt gået af pigerne, og deres træner Mads Rask Vernersen.
Følgende spillere deltog i finalestævnet ved JM:
Silje Rask Vernersen, Emilie Severinsen, Maria Pedersen, Josefine Sørensen, Trine Højrup Vendelbo, Alberte Bech Kristensen og Lone Stoter.
Sølv til U16
Senere samme dag var det så U16 pigerne, der var i aktion i Rask Mølle Hallerne. Holdet skulle igennem 5 puljekampe. Allerede i 1 minut af 3. kamp var en af nøglespillerne, Maria Laugesen, så uheldig at blive ankelskadet, så hun ikke kunne fortsætte med at spille resten af kampene.
Heldigvis kæmpede alle de øvrige piger videre, det bedste de har lært.
Semifinalen mod Snejbjerg, blev vundet med hele 5-0 og det flotteste taktiske spil blev udført til fulde, og holdet skulle nu møde Lyseng i finalen. Efter en spændende kamp, med endnu en skadet spiller, blev det til et knebent nederlag på 3-1 til et dygtig Lyseng-hold, som havde heldet på deres side i kampen.
Det blev således til flotte sølvmedaljer for de stærkt spillende U16 piger, som stolt kunne tage turen retur til Hobro med sølvmedaljer om halsen.
Træner for U16 pigerne var Heidi Søndergaard Nielsen, og følgende piger deltog i JM:
Mille Søndergaard Nielsen, Maria Lauge Jacobsen, Victoria Engberg, Josefine Junker, Marie Buus, Nanna Toft Madsen og Sidsel Bundgaaard Fogh.
Bronze til U15
Søndag var det U15-pigernes tur til at spille. Holdet var i en meget stærk pulje, men de spillede sig sikkert videre først til kvartfinale. Her var pigerne var i forlænget spilletid og straffespark, men det klarede de. Dog tabte de semifinalen til Lyseng.
Holdet skulle nu spille om bronzemedaljer og efter en spændende og medrivende kamp igen i forlænget spilletid. lykkedes det at vinde kampen. Også U15 pigerne var uheldige, idet Helene Hedegaard Jensen måtte udgå med hjernerystelse i en hårdspillet 3. kamp.
Træner for holdet var igen Heidi Søndergaard Nielsen, og følgende spillere vandt JM bronze:
Freja Dahl, Signe Leth, Helene Hedegaard Jensen, Natasja Pedersen, Kirstine Lyngberg, Alberte Trads og Mille Søndergaard Nielsen.
U15-pigerne med bronzemedaljerne om halsen (Foto: Erik Christensen)
I FyrkatQ har vi stor fokus på pigernes tekniske færdigheder og pasningsspillet, så vi er selvfølgelig glade og stolte, når pigerne viser sig så flot frem.