HR-koordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for HR og trives du med den brede vifte af HR-opgaver? Er du 100 meter mester i industriens overenskomster og motiveres du i en serviceorienteret rolle? Så er det måske dig, vi leder efter!

På vegne af vores kunde beliggende i Hobro søger Randstad en HR-koordinator til en deltidsstilling på 25-30 timer om ugen.

om jobbet
I rollen som HR-koordinator vil du referere til virksomhedens HRBP og blive en del af et lille team på 3 personer, bestående af en studiemedhjælper, virksomhedens HRBP og dig selv. Du vil varetage en bred vifte af HR-relaterede arbejdsopgaver med fokus på administration, processer og systemer.

Du vil få en central rolle i virksomheden og operere på mange berøringsflader, idet du vil være det "kompas", der guider ledere og medarbejdere og sikrer, at de kan finde vej i politikker, lovgivning og systemer. Derudover vil du i rollen støtte ledelsen med diverse administrative opgaver, såsom koordinering af møder, udarbejdelse af referater og præsentationsmateriale.

Arbejdsopgaverne favner bredt, men dine arbejdsopgaver kunne blandt andet omfatte:
• Rådgivning i forhold til personalejura og overenskomster• Ansvar for GDPR området
• Udarbejdelse og vedligeholdelse af kontrakter, tillæg og skabeloner
• Vedligeholdelse og opdatering af medarbejderhåndbog og politikker
• Effektivisering af processer og systemer
• Opdatering af medarbejderstamdata
• Rapportering
• Kontakt med kommuner, jobcentre med mere

Du bliver en del af et lille team med godt humør, som sætter pris på sparring og tæt samarbejde. Konstellationen af teamet giver mulighed for at være med til at forme rammerne for din egen rolle på sigt.

om dig
Du har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende stilling, således at du har fundamentet på plads, især med fokus på overenskomster og personalejura. Hvis du har indgående viden omkring industriens overenskomster, vil det være et stort plus. Derudover har du tidligere arbejdet med HR-systemer og har en naturlig nysgerrighed omkring systemer og deres optimeringsmuligheder.

Som person er du pligtopfyldende, pålidelig og ansvarsfuld. Din evne til at tilpasse dig ændringer, sammen med din opmærksomhed på detaljer og stræben efter kvalitet, afspejles i dit arbejde. Du har et stort servicegen og trives i en rolle med mange berøringsflader både internt og eksternt. Din person bidrager til et positivt arbejdsmiljø, og du er altid klar til at hjælpe en kollega.

der tilbydes
Der tilbydes en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på work-life balance, hvor der er mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde. Der er tale om en deltidsstilling med et timeantal mellem 25-30 timer ugentligt, alt efter hvad der passer dig bedst.

Sintex tilbyder en unik arbejdskultur præget af omstillingsparathed og kundeorientering med stort fokus på personligt ansvar. Du vil blive en del af en positiv og uformel omgangstone, hvor der sættes pris på højt humør og smil i hverdagen. Sintex har et aktivitetsudvalg med mange sociale arrangementer og fokus på socialt samvær.

Løn efter kvalifikationer herunder sundhedssikring, bonusordning og pension.

om Sintex
Sintex A/S udspringer af verdens førende pumpeproducent, Grundfos A/S. Sintex blev grundlagt i 1997, da en gruppe pionerer fra Grundfos så et stort potentiale i at udvide salget af de materialer og processer, der oprindeligt blev udviklet til Grundfos. Siden 1997 har Sintex været en selvstændig virksomhed, og i løbet af 25 år har de haft konstant vækst og udviklet sig fra at være en lille virksomhed med seks ansatte til nu at være en mellemstor, højteknologisk produktionsvirksomhed med 150 ansatte.

interesseret?
Så søg stillingen ved at klikke “ansøg”. Vi er på udkig efter medarbejdere, som kan starte snarest muligt, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og dit CV. Vi holder løbende samtaler og lukker annoncen ned, når den rette kandidat er fundet. Har du nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Mie Larsen på tlf. +45 29 29 31 24. eller juniorkonsulent Emma Skovgaard på tlf.+45 48 80 27 01.

Denne proces håndteres af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

om randstadHos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande, formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030192

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet