Klinik Dalen holdt foredrag, der blev til en samtale

dato

Så er der nyt fra Klinik Dalen
**Når et foredrag bliver til en samtale **

I går aftes havde jeg besøg af en gruppe kvinder til mit foredrag: *“Når overgangsalderen måske ikke er hele forklaringen.”*

Vi kom omkring lidt af hvert. Fra hjernens regulering, hormoner og kroppens reaktioner til energi, kapacitet og alle de forventninger, vi går rundt med til os selv.

Der blev smilet, grinet lidt, stillet spørgsmål og nikket genkendende undervejs.

Vi lavede også et par små demonstrationer, hvor kvinderne selv kunne se, hvordan kroppen reagerede forskelligt, når vi ændrede på opgaverne. Det gav anledning til både undren og eftertanke.

Men noget af det, jeg især tager med mig fra aftenen, skete faktisk, efter foredraget var slut.

En af kvinderne foreslog, at vi satte os i en rundkreds og snakkede videre.

Og det gjorde vi.

Her kom der mange spændende perspektiver på det at være kvinde i en tid, hvor overgangsalderen fylder mere og mere i både medierne, på arbejdspladserne og i vores forståelse af os selv.

For hvad betyder al den opmærksomhed egentlig? Og hvordan påvirker den måden, vi ser på os selv og vores krop?

Der var ikke nødvendigvis enighed om det hele. Og det behøvede der heller ikke være.

Det var netop det, der gjorde samtalen interessant.

For mig blev det en rigtig god påmindelse om, hvorfor jeg har udviklet BodyMap og Life Reconstruction.

Vi kommer ikke fra det samme udgangspunkt. Og vi behøver heller ikke have den samme forklaring eller den samme vej videre.

Tak til jer, der kom, lyttede, delte jeres tanker og var med til at gøre aftenen til mere end bare et foredrag.

Jeg gik i hvert fald selv hjem med nye tanker.

Line
Klinik Dalen

Klinik Dalen er kommerciel partner med VORES Hobro og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Klinik Dalens på deres hjemmeside.

Klinik Dalen

Industriparken 7, Hobro

217241..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Torsdag: 08.00 - 16.00
Fredag: 08.00 - 14.00
Lørdag & Søndag: Lukket