Så er der nyt fra Klinik Dalen
52 år i dag
Jeg har faktisk kaldt mig selv 52 siden nytår. Jeg har en eller anden mærkelig vane med at tage den kommende alder til mig, så snart kalenderen skifter.
Så i dag indhenter fødselsattesten mig endelig.
Og jeg synes faktisk, det er et ret godt sted at være.
Jeg har ingen ambition om at skrue tiden 20 år tilbage. Men jeg har masser af ambitioner for de næste 20.
Også for min krop.
Jeg vil gerne være stærk. Jeg vil gerne kunne træne hårdt. Jeg vil gerne kunne mærke min krop arbejde og yde. Og jeg vil gerne have en krop, der er nem at danse med.
Men vejen derhen er ikke nødvendigvis den samme, som da jeg var 32.
Min krop har trods alt levet lige så længe som mig.
Den har sport, gamle skader, belastninger, tilpasninger og 52 års liv med i bagagen. Og oveni kommer de biologiske forandringer, der sker midt i livet.
Derfor er jeg blevet mere optaget af et andet spørgsmål:
Hvad skal der til, for at det jeg gør med min krop faktisk bygger den op – i stedet for at tappe den?
For nogle gange har kroppen godt af at blive presset. Den skal udfordres for at blive stærkere.
Men det handler ikke kun om, hvad musklerne kan klare den dag. Resten af mig skal også kunne følge med.
Så ambitionerne behøver ikke nødvendigvis blive mindre.
Måske skal dosis, timingen og vejen bare passe bedre til det samlede regnskab.
Det handler om at finde ud af, hvad der giver mening for den krop, det menneske og det liv, der står her som 52-årig.
Det er ikke altid enkelt.
Men jeg synes faktisk, det er ret spændende.
For jeg skal ikke tilbage.
Jeg skal videre – og jeg vil gerne have kroppen med.
52. Bring it on.
Jeg har faktisk kaldt mig selv 52 siden nytår. Jeg har en eller anden mærkelig vane med at tage den kommende alder til mig, så snart kalenderen skifter.
Så i dag indhenter fødselsattesten mig endelig.
Og jeg synes faktisk, det er et ret godt sted at være.
Jeg har ingen ambition om at skrue tiden 20 år tilbage. Men jeg har masser af ambitioner for de næste 20.
Også for min krop.
Jeg vil gerne være stærk. Jeg vil gerne kunne træne hårdt. Jeg vil gerne kunne mærke min krop arbejde og yde. Og jeg vil gerne have en krop, der er nem at danse med.
Men vejen derhen er ikke nødvendigvis den samme, som da jeg var 32.
Min krop har trods alt levet lige så længe som mig.
Den har sport, gamle skader, belastninger, tilpasninger og 52 års liv med i bagagen. Og oveni kommer de biologiske forandringer, der sker midt i livet.
Derfor er jeg blevet mere optaget af et andet spørgsmål:
Hvad skal der til, for at det jeg gør med min krop faktisk bygger den op – i stedet for at tappe den?
For nogle gange har kroppen godt af at blive presset. Den skal udfordres for at blive stærkere.
Men det handler ikke kun om, hvad musklerne kan klare den dag. Resten af mig skal også kunne følge med.
Så ambitionerne behøver ikke nødvendigvis blive mindre.
Måske skal dosis, timingen og vejen bare passe bedre til det samlede regnskab.
Det handler om at finde ud af, hvad der giver mening for den krop, det menneske og det liv, der står her som 52-årig.
Det er ikke altid enkelt.
Men jeg synes faktisk, det er ret spændende.
For jeg skal ikke tilbage.
Jeg skal videre – og jeg vil gerne have kroppen med.
52. Bring it on.
Klinik Dalen er kommerciel partner med VORES Hobro og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Klinik Dalens på deres hjemmeside.
åbningstider
Mandag - Torsdag: 08.00 - 16.00
Fredag: 08.00 - 14.00
Lørdag & Søndag: Lukket
