Myndighedsrådgiver til hjemløseindsatsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at samarbejde med borgere i udsatte positioner? Og vil du være med til at udvikle myndighedsrollen i forhold til borgere på forsorgshjem? 

Vi søger en socialrådgiver med myndighedsfunktion, som del af vores hjemløseindsats.

I foråret 2024 vil vi samle hjemløseindsatsen organisatorisk, så udfører og myndighed arbejder under samme ledelse. Vi tror på, at det tætte teamsamarbejde kan øge det fælles fokus på opgaven og dermed kvaliteten af indsatsen.

Teamet omkring opgaveløsningen består af 2 mestringsvejledere og dig, som socialrådgiver. Din opgave vil være, at være myndighedsrådgiver for borgere, som har ophold på en § 110 institution. Du vil skulle understøtte borgerens mulighed for at komme i egen bolig og skal derfor både kunne samarbejde med borger og samarbejdspartnere om handleplanen og være dygtig til administrativt arbejde.

Med udgangspunkt i Hjemløsereformen er det vores mål at nedbringe hjemløshed ud fra principperne i Housing First, forkorte indskrivningslængden samt forebygge genindskrivninger. 

I forhold til de sociale støtteindsatser, følger vi anbefalingerne i Hjemløsereformen. Der er derfor planlagt kompetenceudvikling i forhold til CTI, ICM og dobbeltdiagnose. Vi arbejder med tidsafgrænsende indsatser.

Vores hjemløseindsats er under udvikling og omlægning, og du vil skulle være en del af dette arbejde.  

Hvem er vi?

Hjemløseindsatsen er forankret i Rusmiddelcenteret i Social Støtte. Mariagerfjord Rusmiddelcenter består af en ambulant behandlingsafdeling, substitutionsbehandling /værested, SKP medarbejdere samt hjemløseindsatsen. Vi er i alt 14 medarbejdere og 1 afdelingsleder.

Rusmiddelcentret er én af 3 afdelinger i området Social Støtte, som består af Rusmiddelcenter, Lettere Adgang og Mestringsvejledningen.

Social Støtte dækker flere specialer – støtte til borgere med psykiatriske udfordringer, borgere med misbrugsproblematikker, borgere med kognitive udfordringer, senhjerneskade, borgere med autismespektrum forstyrrelse/adhd og borgere i hjemløshed. 

Primære opgaver i stillingen
De primære opgaver er at varetage sagsbehandlingen af henvendelser og opfølgningen på borgere på herberg eller forsorgshjem. Det kan f.eks. være:

  • At være opsøgende på borgere i målgruppen ved bl.a. at reagere med hurtig kontakt til borgere på herberg/forsorgshjem
  • At følge tæt og hyppigt op i starten af forsorgshjemophold mhp. udarbejdelse af handleplan og udflytning 
  • At bidrage til samarbejdet omkring borgere i hjemløshed og understøtte helhedsorienteret sagsbehandling på tværs af bl.a. job-, social- og sundhedsområdet, som en del af hjemløseteamets opgavesæt
  • Opfølgning på CTI og ICM forløb mhp. vurdering af støttebehov, afslutning eller overgang til anden indsats

Vi søger en kollega der
Er uddannet socialrådgiver/socialformidler

  • Har viden og/eller erfaring fra arbejdet med borgere med omfattende psykiske og/eller sociale udfordringer
  • Gerne erfaring med hjemløseområdet og samarbejdet med herberg og forsorgshjem – dog ikke en forudsætning
  • Har erfaring med at arbejde recovery orienteret – og kan arbejde rehabiliterende
  • Er bevidst om sin fagprofessionelle rolle og grænser, hvor man både evner at rumme, respektere, realitetskorrigere og støtte borgeren
  • Har gode og insisterende samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder og perspektiver
  • Kan arbejde loyalt og professionelt ud fra de rammer og vilkår, der gør sig gældende i en politisk styret organisation og tager medansvar for fagligheden og økonomien på området
  • Har flair for administrativt arbejde og systematisk sagsarbejde
  • Holder sig opdateret på den sidste nye viden på området 
  • Er i stand til selvstændigt at planlægge og koordinere arbejdstid og opgaver 
  • Er optaget af borgerinddragelse i myndighedsarbejdet
  • Gerne kendskab til fagsystemet KMD Nexus

 Hvad tilbyder vi?

  • Kollegaer, der er kendte for høj faglighed, engagement og forskellighed
  • Et kollegialt fællesskab med en uformel tone og plads til humor
  • En arbejdsplads, der er optaget af at ”vi er hinandens arbejdsmiljø”
  • En arbejdsplads hvor vi er hinandens forudsætninger og løfter i flok
  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for indflydelse og frihed under ansvar
  • Faste teammøder og supervision
  • Intro program
  • Mulighed for hjemmearbejde

Vi gælder os til at modtage din motiverede ansøgning vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem.

Ansættelsesforhold
Fast stilling på 37 timer. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og forhandling.

Har du spørgsmål til stillingen

Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Anne Mølholt Dahl på 21830604 eller Leder af Social Støtte Tanja Mørk på telefon 21373362. (send gerne sms så vi kan aftale tidspunkt)

Samtaler forventes gennemført d. 5. februar. Kandidater modtager indkaldelse d. 1. februar i løbet af eftermiddagen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Nordre Kajgade 3a, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972395

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold