PureDrive: 'Det kan bedst betale sig med en elbil'

Et indblik hos PureDrive (Foto: PureDrive)
Profilbillede
dato

Jesper Thomassen har været vild med biler siden han var blot tre år gammel. Derfor har det ligget naturligt til ham, at han skulle arbejde med biler. I dag er han ejer og indehaver af PureDrive i Hobro - et af landets førende forhandlere af elbiler. 

"Jeg har solgt biler i 30 år, og jeg har aldrig lavet andet. Jeg har været vild med biler, siden jeg var 3 år gammel, og så startede jeg som bilsælger i en alder af 20. Det var jeg glad for, så det blev jeg ved med. Der findes ikke et federe arbejde."

Man kan tydeligt mærke Jespers begejstring og glæde for biler, når man snakker med ham. Han brænder for det han laver, og mange kan misunde hans hverdag, hvor han hver dag står op og laver præcist det han elsker. Og samtidigt går det strålende for PureDrive.

"PureDrive er gået fra at være en lille butik, der blev drevet hjemmefra, til at være en af Danmarks førende elbilforhandlere, med flere hundrede biler solgt på et år. Jeg har ikke nøjagtige tal på, men i øjeblikket sælger jeg næsten en bil om dagen. Typisk har jeg mellem 15 og 30 biler på lager," lyder det fra Jesper, der uddyber hvordan han løbende skaffer biler.

"Jeg sidder tit og køber bilerne på internationale bilauktioner, så mange af dem er importeret fra andre EU-lande. Somme tider sidder jeg om natten og byder på biler, for at få fundet noget tid og ro til det. Men jeg har også et indkøbsnetværk med folk der hjælper med at skaffe og hente biler hjem. Så jeg har sådan flere kanaler jeg får biler fra."

'For alle danskere kan det bedst betale sig med en elbil'
PureDrive blev startet i efteråret 2020, da Jesper Thomassen kunne se, at der der var behov for et sted der var specialister i elbiler. Der var ikke andre steder i Danmark, der udelukkende havde elbiler på det tidspunkt, fortæller han. Men der var også mange andre årsager.

"Det var et svært tidspunkt at starte virksomhed, men det startede egentlig fordi jeg blev sendt hjem under corona, da jeg var ansat et andet sted. Jeg fik egentlig lyst til at have lidt mere frihed og tid, som jeg selv kunne disponere over."

"Jeg havde mistet lysten til at være ansat, så jeg tænkte bare at det var et godt tidspunkt at starte på, for hvis man kan få tingene til at virke under corona, så ser det lovende ud."

"Da jeg købte en elbil for fire år siden, blev jeg så begejstret over at se hvor mange penge jeg sparede, og hvor meget man kan hjælpe klimaet på vej. Der er heller ikke afgift på en elbil, så du får meget mere bil for pengene. Jeg var også begejstret over, hvor meget bedre en bil man får. En elbil er meget bedre at køre i, og den kan meget mere, og det synes jeg bare er fedt."

Men det er generelt set bare den vej det går. Elbilerne er fremtiden, så efterhånden kan man godt gøre sig klar til at køre benzinbilen ud af garagen.

"Derudover synes jeg bare, at det her giver rigtig god mening, fordi for alle danskere kan det bedst betale sig med en elbil. Medmindre du kører rundt med en stor campingvogn, så er en elbil bedre, hurtigere, mere miljøvenlig og mere økonomisk bil at eje, fremfor en almindelig, gammel benzinbil."

"

Det giver derfor mening for mig, at investere i elbiler, fordi det er den vej udviklingen går, og det er det folk efterspørger nu."


Hovedpersonen Jesper Thomassen (Foto: PureDrive)

En helt særlig forretning
Hos PureDrive kan du ikke bare komme ind fra gaden og blive betjent. Der skal sættes tid af til alle kunder, og derfor driver Jesper Thomassen sin forretning på en helt speciel måde. "Jeg tror faktisk, at jeg er den eneste bilforhandler i Danmark der gør det sådan," nævner han blandt andet.

"Det der er unikt med min virksomhed er, at rådgivningen sker 1-til-1. Vi har kun åbent efter aftale. Det vil sige, at du booker en tid, ligesom ved frisøren eller tandlægen. Således bliver der sat tid af til hver kunde, som så får sat minimum to timer af, så vi ikke bliver forstyrret."

"Dermed kan der sørges for, at kunden får den vejledning vedkommende har behov for. Folk har reageret utroligt godt på den måde her, fordi man ikke bliver forstyrret. Jeg stresser ikke rundt og siger ‘Du må komme igen en anden gang’. Der er ro og fred til, at man kan komme og prøve forskellige biler, og der er tid til at regne på forskellige abonnementer osv."

Tilmed tilbyder PureDriv fragtfri levering i hele landet. Så uanset hvor i landet man befinder sig, så kan man få leveret sin nye bil inden for nogle få dage.

Men PureDrive adskiller sig også ved, at Jesper Thomassen ikke blot er specialist i elbiler, men også i opladningsløsninger, ladeabonnementer og brugen af elbiler, samt hvordan man får mest glæde af dem. Dertil tilbyder Jesper også en del økonomisk rådgivning, ved brug af Total Cost of Ownership.

PureDrive er også pænt repræsenteret på de sociale medier, hvor Jesper Thomassen blandt andet bruger YouTube, hvor han anmelder og tester elbiler, i forskellige videoer. Han har eksempelvist lavet en rækkevidde-test, hvor han kører en lille Fiat 500 hjem fra Sicilien. Den video kan ses her. 

PureDrive virker i hvert fald til at være kommet for at blive, og det kan man takke Jesper Thomassen for. Hovedpersonen ser sig ikke tilbage.

"Jeg vil være bedst til det hele," siger Jesper Thomassen afslutningsvist.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Jesper Thomassen